Skip to content

DSO installationsvejledning

Så er det i gang med DSO!
Her finder du installationsvejledningen som vi løbende opdaterer og uddyber.

Hvis der er ting som ikke giver mening eller du har brug for hjælp så tag endelig fat i os.

Klik på punkterne nedenfor og få uddybende forklaring.

BEMÆRK: Ny app

Vi har lavet en ny app der kan mange af de samme ting som Danish Shipping Options.
Den er lettere at sætte op og den er tilmed lidt billigere – den mangler dog nogle af de mere avanceret opsætninger der var muligt i Danish Shipping Options.
Den findes her: Nordic Shipping Options
Kontakt os hvis du er i tvivl om den nye app passer på din shop.

Det første du skal bruge er Shopify konto som har Carrier Service aktiveret da DSO gør brug af dette.

Se Shopify planer her.

I skrivende stund er det kun Unlimited og PLUS som har Carrier Service… MEN hvis du kontakter Shopify, så vil de ofte gerne lukke op for denne funktionalitet.

DSO STANDARD

Med DSO standard vil du kunne se kundens leveringsvalg på ordren. Du kan så selv indtaste dette i fx YourGLS.

DSO UDVIDET

Den fuldautomatiske løsning kræver at du har en interline aftale med GLS. Interline er et GLS program som skal køre på en PC som har en labelprinter (eller normal printer) tilsluttet.

Vi anbefaler at du bruger en dedikeret PC til dette. Kravene er ikke så store og en sådan PC kan typisk købes for under DKK 3000.

Du skal nu installere appen i Shopify. Undervejs skal du følge vejledningen som kommer.

På et tidspunkt vil du blive bedt om at oprette et brugernavn og password i DSO. Sørg for at huske disse :)

Start installationen her: Danish Shipping Options

Herunder er der en gennemgang af samtlige setting i DSO.

Hvis du ikke allerede er på settings-skærmen så kan du komme det ved:

1. Klik på DSO App’en under Apps i Shopify.
2. Log ind.
3. Klik på Settings i øverste højre hjørne.

På selve settings siden kan du holde musen over et felt for at få hjælp.

Denne setting gemmes på den PC man er logget ind på (i en cookie). Lige nu indeholder den kun printer navn og den giver mulighed for at man kan printe på forskellige printere fra forskellige pc’ere. Printer navnet der står her skrives ned i den fil som sendes til GLS Interline.

Den skal bare være tom.

DSO er lavet meget åbent så du selv kan fin-justere appen til dit behov. Nedenstående eksempler er fra Morfars.dk.

Det første du skal indtaste er dine firmainformationer. De vil blive brugt på labels.

Enable Carrier Service bruges til at tænde og slukke for hele appen. Det er altid dejligt at have en master-switch :)

globale2

Capture ved Print betyder at når du ekspederer en ordre vil den også lave capture af betalingen.

Med Tillad print af afsluttet ordre slået fra søges der kun efter åbne ordrer. Det er smart da du så ikke kan “dobbelt-ekspedere”.

globale3

Hvis du får behov for at printe en label til en ordre som allerede er ekspederet (fx sende noget mere, ombytter eller andet), så kan du gøre det direkte fra ordre i Shopify – der er edder-drøneme smart!

print-captured

Tilbage til settings… nu skal du vælge hvordan GLS Pakkeshops vises.

GLS pakkeshop antal = hvor mange der maksimalt bliver vist til kunden
GLS pakkeshop pris = hvad du ønsker kunden skal betale for at få leveret til en pakkeshop
GLS pakkeshop format = hvordan det vises / skrives
GLS pakkeshop label = hvilket system skal data sendes til
GLS pakkeshop Company
-Vis altid = Pakkeshops vises altid
-Udfyldt = Pakkeshop vises kun hvis firmanavn er udfyldt
-Tom = Pakkeshop vises kun hvis firmanavn er tomt

globale4

Det er smart at du kan styre dette. Hos Morfars.dk har vi valgt at hvis man indtaster et firmanavn så er det fordi man vil have pakken leveret der. Vi skjuler så alle andre leveringsmetoder og gør det super nemt og hurtigt for kunden at afslutte ordren.

Nu kommer en af de smarte ting ved DSO – adressen som kunden har indtastet bliver tjekket mod Google Maps data.

En af de dyreste fejl hos en webshop er når kunder har indtastet en forkert adresse og pakken ryger frem og tilbage… og kunden bliver sur. Spild af penge og tid.

Med Brug GLS pakkeshop advarsel slået til kan vi vise kunden et rødt felt med “Vi får en fejl på din adresse, tjek venligst om den er korrekt”. Det er super smart!*

globale5

Hvis en kunde indtaster et ugyldigt postnummer så kan du skjule samtlige leveringsmetoder.

* For at kunne vise fejlen på en pæn måde skal der tilføjes kode til dit theme. Kontakt os for hjælp til dette. Vi kan også hjælpe med lidt ekstra kode der sikrer checkout endnu mere.

globale6

Hvis du har oprettet leveringsmetoder i Shopify under Shipping og gerne vil kunne printe automatiske labels for disse, så skriv navnet på leveringsmetoderne her (adskil med ;).

Dem skal du ikke bruge – men det er godt at være forberedt 🙂

Her kan du lave filtre for Pakkeshops. Du kan fx lave så Pakkeshop bliver gratis ved køb over 500 kr. – eller koster ekstra hvis pakken vejer mere end 1000 kg.

Filtret er meget fleksibelt og du kan lave mange smarte kombinationer.

globale7

Dette gælder kun for DSO Udvidet.

Du skal oprette en dropbox konto, give DSO adgang til den og til sidst oprette en dropbox mappe på den PC der kører GLS interline.

globale8

1. Opret en ny Dropbox konto på http://www.dropbox.com og aktiver den som beskrevet af Dropbox.
2. Gå til https://www.dropbox.com/developers/apps/ og sørg for at være logget ind med ønsket Dropbox konto.
3. Vælg ”App Console” i menuen til venstre og tryk efterfølgende på ”Create app” knappen til højre.
4. Vælg ”Dropbox API app”, ”Files and datastores”, ”No – My app needs access to files already on Dropbox”, ”All file types” og giv herefter app’en et navn. Tryk “Create App”.
5. Herefter kommer app oplysninger frem og her findes ”App Key”,”App Secret” og ”Access Token”.
6. Gem disse informationer – du skal bruge dem i opsætningen af DSO (Settings).
7. På den PC der skal køre interline skal du nu logge ind på samme dropbox konto og lave en lokal mappe.

Her skal du tilføje de leveringsmetoder som du vil tilbyde ud over Pakkeshop.

Her under kan du se hvordan det er sat op på Morfars.dk (klik for fuld størrelse).

globale9

Her er et andet eksempel hvor der er gratis levering ved køb over 600.

gratisfragt

Når en kunde afslutter en ordre på din side så er det god skik at vise hvad de har købt og hvilken levering de har valgt. Du skal derfor ind og tilføje lidt kode til din check-out side.

1. I Shopify skal du klikke på Settings.
2. Vælg så Checkout.
3. Scroll ned til Order Processing.
4. I bunden af denne har du Additional content & scripts.
5. I dette felt skal du tilføje nedenstående kode.

Bemærk at koden er den som bruges på morfars.dk og at den skal tilpasses til dine leveringsmuligheder. Kontakt os hvis vi skal hjælpe.

Leveringsmetode

{% if checkout.shipping_method.title contains ‘Pakkeshop’ %}

Du har valgt at afhente hos{{ checkout.shipping_method.title | remove_first: ‘Afhent i Pakkeshop.’ }}. Du modtager besked så snart pakken er klar til afhentning.

{% elsif checkout.shipping_method.title contains ‘Morfars’ %}

Du har valgt at afhente i vores butik i{{ checkout.shipping_method.title | remove_first: ‘Afhent hos Morfars.dk’ }}. Du modtager besked så snart pakken er klar til afhentning.

{% elsif checkout.shipping_method.title contains ‘privat’ %}

Du har valgt levering til din privatadresse. Husk at der skal kvitteres ved modtagelse!
Hvis du ikke er hjemme når GLS manden kommer, så bliver der ballade.

{% elsif checkout.shipping_method.title contains ‘firma’ %}

Vi sender din pakke direkte til firmaadressen.

{% endif %}

Det er en god idé at vise leveringsmetoden i dine emails til kunderne.

Den super simple er bare at bruge {{ shipping_method.title }} – den viser præcis hvad kunden har valgt.

Det er også en god idé at vise leveringsmetoden på din faktura / plukkeseddel.

Hvis du ikke allerede har Order Printer så kan den varmt anbefales. Igen er det nemmeste at bruge {{ shipping_method.title }}.

Hvis det skal være mere fancy, så kan man lave templaten så den bliver mere “intelligent” – kontakt os hvis du har behov for dette.